lørdag den 19. oktober 2013

Fotografi som læring

Jeg har været så heldig at få et arbejde. Ja jeg er nu blevet en del af erhvervslivet igen, efter at have været fraværende i 2 år. Succes! :) Jeg er meget meget glad, specielt fordi jeg har været så heldig at finde et studierelevant arbejde.

Jeg har aldrig nogensinde arbejdet med handicappede. Jeg har set dem og snakket med dem, men jeg har aldrig haft en dagligdag med dem. Det bliver der lavet om på nu. Jeg er blevet hjælper til en 10 årig dreng (Her vil jeg kalde ham Jonas) der har en hjerneskade der gør at han mentalt er 4-5 år.

Eftersom jeg jo læser til pædagog, satte det med det samme en masse tanker i gang. Specielt med fokus på hvordan jeg kunne udnytte mit linjefag i forbindelse med mit arbejde.

Jonas er ved at lære at læse og skrive. Noget jeg bl.a. skal hjælpe ham med. Derfor fik jeg den -geniale hvis jeg selv skal sige det!- ide at få fat i et poloraid kamera og tage billeder af ting, f.eks. ham selv, mig, hans mor, hans far, fjernsynet osv. og så skrive hvad det er nedenunder billedet. Altså at lave ordkort. På den måde får jeg brugt mit linjefag og det gør også det hele lidt sjovere for ham.

Jeg har ikke afprøvet det endnu, men jeg ser meget frem til det. Jeg tror det bliver rigtig spændende.

Fortsættelse følger...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar