Flashmob Føtex Fisketorvet: "Julen starter i oktober" MVH UMD2 :D

Fotografi som læring

Jeg har været så heldig at få et arbejde. Ja jeg er nu blevet en del af erhvervslivet igen, efter at have været fraværende i 2 år. Succes! :) Jeg er meget meget glad, specielt fordi jeg har været så heldig at finde et studierelevant arbejde.

Jeg har aldrig nogensinde arbejdet med handicappede. Jeg har set dem og snakket med dem, men jeg har aldrig haft en dagligdag med dem. Det bliver der lavet om på nu. Jeg er blevet hjælper til en 10 årig dreng (Her vil jeg kalde ham Jonas) der har en hjerneskade der gør at han mentalt er 4-5 år.

Eftersom jeg jo læser til pædagog, satte det med det samme en masse tanker i gang. Specielt med fokus på hvordan jeg kunne udnytte mit linjefag i forbindelse med mit arbejde.

Jonas er ved at lære at læse og skrive. Noget jeg bl.a. skal hjælpe ham med. Derfor fik jeg den -geniale hvis jeg selv skal sige det!- ide at få fat i et poloraid kamera og tage billeder af ting, f.eks. ham selv, mig, hans mor, hans far, fjernsynet osv. og så skrive hvad det er nedenunder billedet. Altså at lave ordkort. På den måde får jeg brugt mit linjefag og det gør også det hele lidt sjovere for ham.

Jeg har ikke afprøvet det endnu, men jeg ser meget frem til det. Jeg tror det bliver rigtig spændende.

Fortsættelse følger...

Refleksion og formidling: En læreproces

Internettet er en meget stor størrelse, uden grænser. Nogle sider har en forside der fortæller at man ikke er velkommen hvis ikke at man er over 18 år, men selvom man kun er 15 år kan man stadig gå ind på hjemmesiden.

Denne blog er en personlig-faglig blog, ergo har mit foregående indlæg ikke nogen relevans herinde. Jeg overvejede at slette det, men så ville jeg lade en god mulighed smutte mellem fingrende. På internettet er der ingen lille rød boks der popper op og skriver "Er du nu helt sikker på at du vil poste det her, i din tilstand?" Alle kan gå ind på denne blog, store og små, unge og gamle. Den er offentlig og tilgængelig.

Men selvom den er offentlig og tilgængelig er det så mit ansvar, hvis en 10 årig klikker ind på min blog og læser mit rimelig upædagogiske indlæg? Eller er det forældrene?

Jeg er forpligtiget til at stå inde for denne blog, alt hvad jeg skriver er valgtfrit, men i mit hoved besøger 10 årige ikke denne her blog, for i mit hoved er den for voksne/studerende. Men jeg kan jo ikke vide hvem der går ind på den og hvem der vælger at læse den.

Man skal forholde sig til digital dannelse kritisk og kreativt. Jeg er under oplæring i blog skrivning. Det er en del af min læreproces. Jeg skal lære at sortere fra, hvad er relevant og hvad er ikke. Hvis jeg skal kunne bruge denne blog til noget lærerigt og kreativt på samme tid, må jeg være kritisk omkring mine udtalelser og reflektere over hvad der er vigtigt for mig at formidle til jer, og hvem jeg skriver til. En læreproces jeg ser frem til at dele med jer.

-Sara

Godt vi ikke er teologer!

Vi drikker. Vi er til fredagsbar. Derfor undskylder jeg for eventuelle stavefejl. Vi er ikke særlig pædagogiske og jkeg sidder ikke i eyt s-stog.. Så jeg bryder reglerne. Men vi g'ør en undtagelse.
'
Vi er meget upædagogiske, men vi er glade. Vi ryger cigaretter, minus Julius, men vi har det rigtig sjovt. Christian har fået skrevet sit navn på græsk og BIIIIIIIIIB har en dårlig sædkvalitet. Haha.. :p Vi hygger os.. Vi drikker og ryger men leger ikke med knive. Vi snakker om religion. Teologi. Meget interessNT. I dag har vi snakket om seriemordere, detv var megete psændende. Ditte jhar en bog jeg gerne vil låne. Jeg hånber jeg få et pædagogisk perspektiv. Julius og jeg har drukkeyt vin. Meget vin tror jeg!

Kristoffer fortæller mig noget spændende: Det er iikke Paulus der har skrevet andet Thesseloniker brev. Så blev vi det klogere..

En teologi joke, here we go!!! : Jesus præidkede himmerigets komme, så kom kirken. Haha.. Totalt humor. Hvem fattede den?

Godt vi ikike læser teologi..

Alle børnehave børnene gik poovet vejen, undtaget >Solago, han blev glemt af en hermafrodit pædagog..

Haha.. Vi er pædagoger woooooop wooop..

Go go Pædagog!

Peace out..

Vampyr Toget

I dag oprettede jeg denne blog med grundideen at fortælle lidt om s-togs kulturen set i et digitalt-pædagogisk perspektiv. Efter at have stirret lidt på de forskellige mennesker her i s-toget er det gået op for mig at s-togs kulturen faktisk er rimelig tør. Der er ingen der siger noget, de sidder bare med deres musik i ørerne, klikker håbløst på deres touch telefon eller sidder med en computer og lader tasterne glide henover tasteturet, der er sågar en der har en mus med. Et par stykker læser, de typiske sladderblade, men der er en ung pige der læser Vampire Diaries.

Hvad kan vi så få ud af det?

Den unge pige der sidder med Vampire Diaries, hvor har hun fået lyst til at læse den fra? Hvem har givet hende inspirationen? I dag bliver bøger til medier og omvendt. Vampire Diaries er en fantasy ungdomsserie, hvis popularitet kan sidestilles med f.eks. Gossip Girl, der også kun var bøger i første omgang. Det sker oftere og oftere at bøger bliver lavet til film og serier, men det hænder også at det bliver gjort den anden vej rundt, f.eks. Min bedste vens bryllup, der er bogen skrevet på filmen. Hvis vi skal være helt ærlige handler det – sort på hvidt- om penge. Det samme gælder merchandise. Altså der var ligesom en grund til at jeg kunne sove i Aqua sengetøj hver nat! Men sådan er verden nu en gang, vi skal alle tjene penge.

Det man så kan diskutere er, hvor sundt det er at så mange bøger bliver lavet til film og film bliver lavet til sengetøj. Hvad er det vi kan miste ved at tage en bog som Twilight og lave den til en film? Evnen til at reflektere og bruge sin fantasi. Det er ikke så mærkeligt unge ikke bryder sig om at læse og måske heller ikke er så gode til det, de kan jo bare se det på film, den ligger jo på Netflix eller Viaplay. Jeg ville virkelig gerne læse Da Vinci Mysteriet, men jeg ved at jeg aldrig får det gjort for jeg har jo allerede set filmen, så jeg kender slutningen. Så forsvinder det spændende. Jeg har allerede en mening om hvordan Robert Langdon og ham den uhyggelige Silas fra Opus Dei ser ud. De ligner Tom Hanks og Paul Bettany. Jeg har simpelthen mistet chancen for at danne mig mit eget indtryk og skabe mine egne scener, det hele er gjort for mig i Hollywood, eller Frankrig i det her tilfælde.

Det er en udvikling vi ikke kan stoppe, og det skal den måske heller ikke. Men kan man forsvare pædagogisk at ens børn bliver frarøvet evnen til selv at danne sig et billede og lære at reflektere over det de har oplevet?                                                                                              

Anna Kendrick - Cups ''When I'm Gone'' S-TOG SANGEN! :D

Vi kører mod MKD...

Jeg hedder Sara og jeg har valgt linjefaget Medie, Kreativitet og Digital kultur på UCC Sydhavn. Jeg valgte linjefaget for at lære noget nyt, fordi jeg ikke kan synge, jeg er ikke så vil med "Alle mine kyllinger" og jeg er bare ikke natur menneske. Altså var MKD tilbage. Så nu sidder jeg her og opretter en blog hvor jeg vil dele alle mine kloge pædagogiske tanker og refleksioner fra mine lange s-togsture hver dag. Enjoy ...