Internettet er en meget stor størrelse, uden grænser. Nogle sider har en forside der fortæller at man ikke er velkommen hvis ikke at man er over 18 år, men selvom man kun er 15 år kan man stadig gå ind på hjemmesiden.
Denne blog er en personlig-faglig blog, ergo har mit foregående indlæg ikke nogen relevans herinde. Jeg overvejede at slette det, men så ville jeg lade en god mulighed smutte mellem fingrende. På internettet er der ingen lille rød boks der popper op og skriver "Er du nu helt sikker på at du vil poste det her, i din tilstand?" Alle kan gå ind på denne blog, store og små, unge og gamle. Den er offentlig og tilgængelig.
Men selvom den er offentlig og tilgængelig er det så mit ansvar, hvis en 10 årig klikker ind på min blog og læser mit rimelig upædagogiske indlæg? Eller er det forældrene?
Jeg er forpligtiget til at stå inde for denne blog, alt hvad jeg skriver er valgtfrit, men i mit hoved besøger 10 årige ikke denne her blog, for i mit hoved er den for voksne/studerende. Men jeg kan jo ikke vide hvem der går ind på den og hvem der vælger at læse den.
Man skal forholde sig til digital dannelse kritisk og kreativt. Jeg er under oplæring i blog skrivning. Det er en del af min læreproces. Jeg skal lære at sortere fra, hvad er relevant og hvad er ikke. Hvis jeg skal kunne bruge denne blog til noget lærerigt og kreativt på samme tid, må jeg være kritisk omkring mine udtalelser og reflektere over hvad der er vigtigt for mig at formidle til jer, og hvem jeg skriver til. En læreproces jeg ser frem til at dele med jer.
-Sara
Fin refleksion, Sara
SvarSlet